FRONTPAGE & CONTACT  —  MAINPAGEOUR DOGS  — PUPPY PLANS

FORSIDE & KONTAKT    —  HOVEDMENUVORE HUNDEHVALPEPLANER

Kennel Tertzo’s Berner Sennen

Hvordan vælger jeg en opdrætter ?

De følgende spørgsmål er ment som en start.

 

Du behøver ikke at benytte hele listen,  men pluk de  spørgsmål ud,

som synes relevante og vigtige for dig under de givne forhold.

 

Jeg må anbefale at hunden har en Dansk Kennel klub stamtavle, Berner Sennen hvalpe stambogsført i Dansk kennel klub har forældre,

som er undersøgt for HD & AA og er udstillet, og opfylder visse krav i de kategorier.

De er fundet værdige repræsentanter for racen, fysisk som psykisk.

 

Derudover stiller Dansk Berner Sennen klub lidt strengere krav til forældredyrene for at disse kan avlsgodkendes i specialklubben.

Listen over de avlsgodkendte hunde kan findes på DBSK’s hjemmeside, bed opdrætteren om navnene på forældredyrene

og se selv efter om de står her, tæven skal i alfald, er hanhunden fra udlandet skal han være godkendt der, men står ikke på den danske liste.   Finder du ikke tæven/ forældrene på listen, bør du ikke købe hvalpe efter den pågældende hund.

Spørg evt.  om råd hos DBSK’s  hvalpeformidler eller avlsudvalg.

 

Start med at få opdrætterens navn, adresse, telefon nr. samt evt. e-mail-  og evt. hjemmeside adr.

Spørg om opdrætteren er medlem af nationale (Dansk Kennel klub) og/eller andre hunde- eller Berner Sennen klubber.

Har opdrætteren hvalpe nu ?  Evt. hvornår forventes hvalpe ?

Hvad er planerne for kuld i fremtiden ?

Har opdrætteren en venteliste ?  Hvor lang ?

Hvor stor er chancen for at du kan få en hvalp fra pågældende opdrætter ?

Hvad skal du gøre for at blive skrevet op ?

Hvis det er nødvendigt med et depositum (ikke hos mig, men nogen bruger det) under hvilke omstændigheder vil du kunne få dit depositum retur - kan du få det retur ?

Kan den pågældende opdrætter anbefale andre opdrættere du evt. kan kontakte ?

 

Spørgsmål til opdrætteren.

Hvor længe har du været opdrætter ?

Hvor ofte har du hvalpe ?

Hvor mange kuld har du haft ?

Hvor mange kuld har du haft i år ?

Hvilken succes har dine hunde haft i udstillingsringen ?  I lydighedsringen ?

Opdrætter du andre racer ?

Er opdræt dit fuldtidsjob eller din hobby ?

Hvad er dine personlige mål med dit opdræt ?

Hvor gamle plejer dine hunde at blive ?

Hvor gammel blev den ældste hund du har opdrættet ?

Hvad er dine hunde døde af og i hvilken alder ?

 

Spørgsmål om forældrene til pågældende hvalpe ?

Hanhundens og tævens navn, størrelse, vægt.

Kan du se begge forældre (ialfald moderen bør være til stede) eller findes der billeder du kan få at se ?

Andre familiemedlemmer du kan få at se ?

Kan du få en kopi af stamtavlen på pågældende samt evt. fremtidige hvalpe ?

Hvad er styrker og svagheder hos hannen og tæven ?

 

VIGTIGT !  Hvorfor besluttede opdrætteren  at parre netop disse to hunde med hinanden ?  

At hundene begge er “søde”  eller også bare HD fri er ligesom ikke gyldig grund. Der er meget mere i seriøs avl end de fleste forestiller sig, men ordet seriøs blir’ brugt i flæng - ofte af ganske nye og uvidende opdrættere, som ganske sikkert mener det godt, men ikke har begreb om hvad det hele handler om.  HD er sjældent grunden til at hunde blir’ aflivet, temperament er meget mere arveligt og en meget større årsag til avlivning indenfor de fleste racer.

 

HD, AA

Alle er interesserede i en sund velfungerende hund, og alle seriøse opdrættere bestræber sig da også på at opdrætte sunde, velfungerende hunde, vi opdrætter jo også til os selv og vi ønsker også hunde med lange gode liv uden dyrlægeregninger, desværre går det ikke altid, som vi ønsker det, men min filosofi er:   

"jo mere man ved, jo heldigere er man".

 

Hvad kan opdrætteren fortælle om HD samt AA status hos forældre,  hundene i stamtavlen samt deres søskendedyr ?

Statistisk set, hvad har pågældende opdrætter hidtil produceret ?

 

Et almindeligt spørgsmål er:

“Hvis det viser sig, at min hund ved en røngtenfotografering, har en lettere eller sværere grad af hofteledsdysplasi og/eller albueledsartrose, hvilke konsekvenser får det så for hunden  fremover ?”

I de fleste tilfælde:  Ingen.

I de få tilfælde hvor hunden som meget ung, 4 - 6 måneder får problemer (mit gæt, ca 2-3 på landsplan om året) er det slemt, og her er sjældent meget håb, men der kan dog i mange tilfælde tilbydes forskellige former for behandling, der helt kan fjerne smerterne og hunden kan leve et så godt som normalt liv.

Er hunden derimod udvokset og har aldrig haltet, samt din opdagelse sker ved den normale HD fotografering, er der ikke stor risiko for at det nogensinde kommer til at berøre hunden.

Berner Sennen , Newfoundland  og  St.Bernhard tolererer tilsyneladende temmelig meget HD, hvor den samme grad hos en f.eks. Schæfer ofte ville betyde invaliditet.  

Nogle hunde vil, når de bliver ældre, begynde at få gigtsymptomer, dem havde de med stor sandsynlighed fået alligevel, vi kan  også opleve hunde med A1 hofter, som har svært ved at rejse sig i 6 års alderen.

Nogle dyrlæger mener ikke, at vi skal stræbe efter A1 hofter, da disse vil være meget stramme og ofte kunne være medvirkende årsag til ledbåndsskader.

 

Ja, det er ikke nemt at være opdrætter.